Sebastian og Siri vil stå for en spændende workshop hvor der arbejdes med dekoration af trægenstande - skeer, skåle, etuier, møbler osv.
I vil blive guidet igennem grundlæggende karvsnit, samt nogle uortodokse metoder.
I kommer til at nørde lidt i forskellige malingstyper, teknikker til at male med og andre måder at tilføre træ farve. Hvis dine træting trænger til at blive piftet op med lidt farve og figur- så er dette workshoppen for dig.
Siri og Sebastian danner par privat og har mødt hinanden gennem arbejdet med træsløjd. De bor I Malmø hvor de snitter så snart de har muligheden for det. De har begge stor erfaring med at arbejde med frisk træ og afholder begge kurser i snitning - hver for sig og sammen. Siri arbejder fuld tid som sløjdlærer og Sebastian er begyndt at studere (til sløjdlærer). De er begge meget optagede af forskellige dekorationsteknikker, eksperimenterer med maling og karvsnit. Det ses tydeligt i deres arbejde.
Medbring gerne færdige træting (skeer, krympedåser, smøreknive osv.), som du kan dekorere undervejs.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar