tirsdag den 4. juli 2023

Indkaldelse til generalforsamling

Hermed indkaldes der til den årlige generalforsamling i foreningen Snittefest i Danmark.

Generalforsamlingen finder sted 26. august 2023 klokken 14:00 på Boserupgård Naturcenter, Boserupvej 82-84, 4000 Roskilde. Det er samtidigt med Snittefesten, men man behøver ikke have billet for at deltage i generalforsamlingen. 

Vi vil gerne have flere med i bestyrelsen. 
Vi holder vores 3-5 møder om året online så geografi er ingen hindring. 
Du kan således være med til at bestemme, hvilke workshops og undervisere vi skal have med de næste år. 

Dagsorden:
1) Valg af dirigent
2) Bestyrelsens beretning for det forgangne år
3) Godkendelse af revideret årsregnskab for det forgangne år
4) Eventuelle forslag
5) Fastsættelse af årskontingent
6) Valg af bestyrelse og bestyrelsessuppleant (er)
     Frank Egholm udtræder af bestyrelsen
     Balder Andreas Egholm er på valg
7) Valg af revisor
8) Eventuelt

Indkomne forslag skal være sendt til snittefest@gmail.com 7 dage før generalforsamlingen.